Læsø Whisky

Læsø er den ene af de fire øer, som vi her på Søgaards Destilleri har udvalgt til samarbejdet med fremstillingen af vores danske ”ø-whisky” kaldet Vindblæst. En dansk whisky, hvor maltbyggen i dette tilfælde er vokset op på Læsø, og hvor whiskyen også kommer til at lagre i 3 år, indtil den er klar til at komme på flaske.

Vi glæder os til at kunne sætte salget i gang på vores Danish Island Whisky Vindblæst!

Læsø, den største ø i Kattegat, befinder sig midt mellem Danmark og Sverige. Øen er nok mest kendt for sit overskud af solskinstimer og saltsydning, men nu bliver den også kendt for sin whisky produktion. Turistattraktionen Museumsgården med sit iøjnefaldende tangtag ligger midt på øen. Overfor bor landmændene og økologerne Mette & Thomas Wrichsberg Olsen. De driver økologisk landbrug, hvor de nu sørger for, at maltbyggen har de bedste betingelser til at vokse op og blive den vigtigste ingrediens i whiskyen. Læsø er skabt af havet og sandet, det gør vækstbetingelserne på øen specielle og er med til at give Læsø Whisky sit eget kendetegn.

”Min hustru Mette og jeg har været bosat på Thorkildgård, her på Læsø siden 2005 og drevet landbrug ligeså længe.

Udover Mette og jeg, bor vores børn Emilie, Simon, Elias, Sara og Sander også på Læsø. Vi finder det både sjovt og spændende, at arbejde med nicheprodukter og ikke mindst det at kunne være med til at starte noget nyt som whiskyproduktion op her på Læsø”, fortæller Thomas Wrichsberg Olsen.

Nicheproduktion er endnu et særkende for Læsø og ikke mindst for familien, der kører Rønnerbussen igennem de fredede arealer Færøn, Langerøn, Kringelrøn og Hornfiskrøn. De lokale beboere ser frem til at smage den nye Læsø Whisky whiskyen, der vil indgå i øens specialproduktioner.

Den første whisky sejles til øen i foråret 2019, hvor den lagres i tre år.

De øvrige tre øer er:

Adresse

Søgaards Bryghus ApS
C. W. Obels Plads 1A
9000 Aalborg

smiley-ordning