Egholm Whisky

Egholm er den ene af de fire øer, som vi her på Søgaards Destilleri har udvalgt til samarbejdet med fremstillingen af vores danske ”ø-whisky” kaldet Vindblæst. En dansk whisky, hvor maltbyggen i dette tilfælde er vokset op på Egholm, og hvor whiskyen også kommer til at lagre i 3 år, indtil den er klar til at komme på flaske.

Vi glæder os til at kunne sætte salget i gang på vores Danish Island Whisky Vindblæst!

Egholm, den lille ø midt i Limfjorden, hvor færgen sejler fra Aalborg og retur på få minutter. Der er venteliste for at komme til at bo på øen, der huser 48 beboere. Blandt dem er økologerne Ove og Anne Kathrine Axelsen.

Det er erfarne landmænd, der skal dyrke den fine maltbyg. Parret bor og arbejder på slægtsgården Nørkærlund, som de overtog i 1987. I mange år drev de konventionelt landbrug med planteavl indtil til de omlagde produktionen til ren økologi i 2015. Ved siden af landbruget er de meget aktive i både nærmiljøet og ø-miljøet. Anne Kathrine er medlem af Vesterkær Sogns Menighedsråd, og Ove er næstformand i Sammenslutningen af Danske Småøer.

De er i whisky-projektet af mange gode grunde.

”Vi kender Claus fra Søgaards Destilleri. Som barn legede vi sammen, da hans forældre forpagtede Restaurant Kronborg her på øen. Det gør det sjovere at være med i. Desuden er det noget helt nyt og ganske unikt, fordi det skal produceres på vores øer i Nordjylland”, fortæller parret samstemmende. De hilser det nye tiltag velkomment, da det bidrager til branding og markedsføring af det attraktive øsamfund på Egholm.

Maltbyggen på Egholm har fortrinlige vækstforhold, den plejes nænsomt og er hundrede procent økologisk dyrket. Det betyder, at maltbyggens næring kommer fra efterafgrøder, som er den kløvergræs ægteparret plantede to år forinden. Øen har en sund og fed jord, det tilfører et lidt sødere kendetegn til whiskyen. Den ser de frem til at smage på øen, hvor den første whisky ankommer med færgen i foråret 2019.

De øvrige tre øer er:

Adresse

Søgaards Bryghus ApS
C. W. Obels Plads 1A
9000 Aalborg